CENTER DIANALUND, SYDVESTSJÆLLAND - APRIL/MAJ 2017

Sammen med Røde Kors afholdt vi over fem uger musik-, foto-, film- og story telling-workshops på opholdscentret Center Dianalund. Også asylansøgere fra Center Korsør og Center Avnstrup deltog. I alt var over 60 personer mellem 16 og 35 år med.

Vi samarbejdede med Jyderup Højskole, hvor deltagerne interviewede højskoleelever og tog portrætter. Derudover fejrede vi 1. maj på højskolen med højskolens elever og lokale beboere.

På Center Dianalund interviewede og portrætterede deltagerne beboere og medarbejdere. Derudover bevægede vi os rundt i lokalmiljøet og lavede reportager – blandt andet fra vikingemuseet Sagnlandet Lejre og Bakken.

Roskilde Festival 2017

Vores afslutningsevent fandt sted på biblioteket i Dianalund. Over 80 mennesker overværede de unge mennesker, fremvise deres arbejde, og efterfølgende blev flere af de unge inviteret til at optræde på Roskilde Festival.

Instruktører: Åsmund Boye Kverneland (musikworkshops), Ingerlise Øllgaard (filmworkshops), Mazen Ismael (story telling-workshops) og Marine Gastineau og Jon Spangsvig (fotoworkshops).