23.+IMG_8053+2..jpg
25.+IMG_8065.jpg
’Det har været enormt hårdt med corona og lockdown. Vi plejer at rejse til Tyrkiet for at besøge familie og venner, men den her sommer skal vi bare være herhjemme. Jeg vidste ikke at Turning Tables ville være herude, så da vi opdagede at containerne var kommet tilbage vidste jeg bare at det ville blive en nice sommer alligevel’ 

- Kerem 13 år, Æblehaven i Roskilde

Æblehaven i ROSKILDE - 2020

Turning Tables Danmark åbnede igen containerdørene til de mange børn og unge, som bor i boligområderne Æblehaven og Rønneberg Parken. Det blev til næsten 12 uger ialt, med masser musik, film og fotoworkshops, hvor børn og unge i alderen 7-18 år skabte fotografiske værker, skrev sange, skabte beats og filmede deres egne flotte musikvideoer.

7. IMG_8335.jpg
3. DSCF5837.jpg

Mange af de unge, som tog del i workshoppen var kendte ansigter, da Turning Tables Danmark var forbi i foråret 2019. Det var et glædeligt gensyn, hvor de unge fik mulighed for kunstnerisk at udvikle sig yderligere og skabe flere kreative færdigheder samt kunstneriske udtryk indenfor musikken og det visuelle. Workshoppen sluttede af med en mindre begivenhed, hvor de mange børn og unge havde mulighed for at vise deres kunst frem til offentligheden, men mest af alt, vise deres familier og venner, hvad de havde skabt på bare fire uger.

Herunder kan du bl.a. se Tsige’s musikvideo, som er instrueret, filmet og redigeret af Tsige og vennerne Simon og Hassan på 12 år.


Tsige - hoppesangen

‘I Æblehaven har vi det altid sjovt. Du kan alt muligt, du kan lege, hoppe på trampolin med vennerne og skate rundt på løbehjul og skateboards. Det er verdens bedste legeplads.. lige her!’

- Tsige 10 år

‘Jeg har boet i Æblehaven hele mit liv - det er her jeg er fra. Jeg er opvokset her, sammen med mine brødre, min familie og mine venner. Det er her jeg føler mig tryg. Sangen har jeg selv skrevet og den handler om livet herude, de valg vi skal tage og de ting, som betyder noget.’

- ADAM, 14 ÅR, Æblehaven i Roskilde
 

Projektet i Æblehaven er realiseret gennem støtte, samarbejde og god energi fra vores partnere i Bikubenfonden, Boligselskabet Sjælland, Fonden Roskilde Festival, teleselskabet 3Danmark og Underværker/Realdania.